Mor som 20 årig

Jeg sidder i skrivende stund med en sovende baby liggende på min mave. Han er næsten 7 uger og jeg er ved at vænne mig til rollen som mor og alt hvad der følger med. I manges øjne er jeg en ung mor. Det var jeg også i sundhedsvæsenets øjne. Jeg fik en ekstra tid hos gravidambulatoriet i starten af min graviditet fordi jeg var 20 år, men da jeg kom ind til overlægen spurgte han bare hvorfor jeg havde fået en tid hos ham. Da han havde spurgt mig om lidt forskellige ting konkluderede han at jeg automatisk havde fået en tid hos ham fordi jeg ikke var så gammel. Han spurgte blandt andet ind til om jeg havde familie der støttede mig og om jeg var i fast parforhold. Det første man åbenbart bliver forbundet med når man bliver gravid som 20 årog er åbenbart at det er en fejltagelse. Det var det overhovedet ikke.

Det var ganske planlagt. Vi har ikke delt noget om graviditeten eller vores barn på de sociale medier, min kæreste og jeg. Mest fordi vi ikke syntes det var relevant for andre end de folk vi rent faktisk snakkede med, at kende til familieforøgelsen, men også fordi jeg ikke orkede at der skulle snakkes i krogene om mig. Jeg var nemlig 100% sikker på at jeg ville blive stemplet som hende fra gymnasiet ´som har fået et barn´. Det er i og for sig også fint at de tænker det, det er jo rigtigt nok. Jeg bryder mig bare ikke om at det kommer til at lyde som om at nu er man mor, også er man ikke mere end det. Jeg er stadig studerende, og jeg har mange ambitioner. Det føler jeg ikke at det at blive mor skal sætte en stopper for.

Mange fra mit studie spurgte mig om jeg ikke var bange for at jeg ikke ville komme tilbage til skolen igen. Jeg kunne ikke lade være med at svare “hvorfor skulle jeg ikke komme tilbage?”. Misforstå mig ikke, jeg glædede mig vildt meget til at gå på barsel og jeg er endda så priviligeret at jeg har barsel i 14 måneder. Jeg glæder mig dog også vildt meget til at komme tilbage på skolebænken. Jeg elsker min uddannelse og jeg synes den er mega spændende. Egentlig ville jeg ønske jeg kunne have læst dette semester som fjernstudie, men det var ikke en mulighed.

At blive mor som 20 årig har overhovedet ikke været et problem for mig. Jeg har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om at jeg er en god mor og jeg har ikke været usikker omkring noget som helst på baggrund af min alder. Det har ikke være piece of cake at blive mor, tværtimod for de første 3-4 uger var meget hårde grundet stort blodtab og mange sygehusundersøgelser og indlæggelser med baby, men jeg har ikke fortrudt én eneste gang.