Tid til materielle glæder

Stresslevels med baby

skaermbillede-2017-12-22-kl-15-40-19

En baby kan stresse en på måder man ikke troede var muligt. Jeg har lavet en lille oversigt over hvilke situationer der kan stresse mere end andre:

Stresslevel 100: Det er nok mest et indre stresslevel som forekommer når man skal ud i byen og ordne en masse ærinder inden butikkerne lukker (dagen starter jo først rigtigt kl 12 med sådan en størrelse, i hvert fald herhjemme), Og knægten sover. Og man har ikke lyst til at vække ham for at få lov at køre en sur baby rundt i hele byen.

Stresslevel 200: Når man skal starte til stimulastik om 14 dage og man er blevet sat på et hold der starter 8.30 (!). normalt sover Isak til kl 9. Har allerede stress iver at jeg skal så tidligt op altså.

Stresslevel 300: Hvis man i et dristigt øjeblik har tilladt sig at gå på toilettet eller i bad (med åben dør selvfølgelig) i mens man troede baby kunne ligge på sin madras med masser af legetøj og en tegnefilm på i bare 5 minutter. Så kan man godt tro om igen. Det sker ikke, så man kan ligeså godt tage ungen med ud på badeværelset til at starte med.

Stresslevel 400: Dørklokke der ringer imens man ammer. Ungen skriger hvis man går, men man kan ikke lade den der ringer på stå og glo, og man kan slet ike rejse sig og åbne døren med en baby hængende i patterne. Hvad gør man.

Stresslevel 500: Gylp i mors mund. Tag babyen far, NU.

Stresslevel 600: Når baby skider sig selv hele vejen op ad ryggen, når man står midt i konfekt lavning og chokoladetemperering (som jo handler om sekunder før det er for sent), og vasketøjet med sine fine bluser, som ikke må ligge for længe i maskinen, for så kommer de til at ligne sammekrøllet papir uanset hvad man gør, er færdigt. Så handler det altså om at arbejde hurtigt.

Stresslevel 700: Sur baby i supermarked. Need I say more.

Stresslevel 800: Når man prøver at få barnet til at falde i søvn i sin egen seng og det bare er et hyleri uden ende. Både fra baby og mors side. Fra min side nok mest fordi jeg er ret følsom i de sene time (læs: efter kl 19) fordi jeg er så overdrevet træt.

Stresslevel 900: Man er til julefrokost, man har drukket gode mængder vin, man har købt modermælkserstatning så afkom ikke sulter. Far har efterladt modermælkserstatning hos sine forældre. Hvad gøre man? Stopper med at drikke selfølgelig, man hvad hjælper det? Ungen bliver jo stiv hvis man selv giver ham mad anyways. Kæmpe krise lidt midt i beerpong (med vin) med udsigt til en meget lang nat med sultent barn. Hurra for søster der ikke havde drukket og kunne hjælpe. Altså ikke amme han, men køre bil.  Søster sendes i netto 21.52, afleverer modermækserstatning hos far 22.03, tilbage til festen 22.10. Krise afværget, men feststemning ødelagt.

Stresslevel 1000: det absolutte maks stresslevel. At køre med en baby der skriger. Har heldigvis kun prøvet det en håndfuld gange, da jeg oftest sørger for at afkom er mæt og har tør ble inden vi sætter autostolen i isofix’en. det værste jeg har oplevet er dog da vi var 1,5 time hjemmefra, han sov da vi skulle ned til bilen så vi var lidt overmodige og satte ham i autostol uden at give ham mad. Det var en dum, dum, dum fejl. 15 minutter senere var ungen allerede så lilla i hovedet at jeg var sikker på alle hans blodåre i panden ville springe. Der var urimeligt langt til den nærmeste rasteplads, så jeg forsøgte (forgæves) at amme ham hængende henover autostolen. Det kan jeg ligeså godt sige, det var ikke en succes. Da vi så endelig kom til en parkeringsplads hvor han kunne komme ud af autostolen og få mad (bortset fra han skreg så meget at han ikke ville spise de første 5 minutter), så var vi kraftedeme havnet på den parkeringsplads hvor der bliver kørt gaderæs eller hvad ved jeg. Der holdte i hvert fald 10 lavtsænkede biler og lavede hjulspind og der holdte vi så midt i det hele i vores lille Spacestar, fyldt op med barnevogn og jeg ved ikke hvad. Jesus Christ. Resten af vejen hjem var han stadig ret mopset, og det blev til at jeg sad med min telefon foran ham med Gurli Gris kørende på skærmen i den time det tog at køre hjem.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tid til materielle glæder